De 12 stjernetegn

Klik her for at vende tilbage til oversigten over de 12 stjernetegn

Vandbærer

20./21. januar til 20./21. februar

 

At være “Vandbærer” som stjernetegn betyder, at den dag man blev født, stod Solen i Vandbærerens tegn.
Der er 12 stjernetegn i et horoskop, og Solen er en måned i hvert tegn.

Visionær, original og anderledes – Vandbæreren er alt hvad man forbinder med den gale opfinder, den der går sine egne veje, og som stolt nægter at følge andres regler.

Vandbærerens tegn handler også om – frihed, kærlighed og at alle mennesker er lige. Det handler om alt det vi forbinder med menneskerettigheder.
Tegnet er meget socialt orienteret og kan godt lide at studere andre mennesker. For Vandbæreren er menneskets natur interessant, fordi hvad er vi egentlig for nogle?

Vandbæreren bevarer altid sin egen personlighed – en morsom, nysgerrig, interesseret personlighed, der altid prøver at finde ud af, hvad der driver andre. De er excentriske og anderledes, og er godt klar over det – faktisk dyrker de det, for de nyder at være ude af trit med resten af verden.

Vandbærerens tegn er fuld af gode ideer og nye måder at tænke på. Tegnet er optaget af systemer, og kan være utrolig konservativ, og fastlåst i bestemte meninger og underlige ideer, som kun de selv kan se logikken i. Set udefra virker disse ideer ikke altid så fornuftige, men de er logiske og forståelige for Vandbæreren.

Vandbæreren elsker frihed -”Der er ingen bånd der binder mig”, men skal lære at der altid er et forhold imellem frihed og binding. At den virkelige frihed ligger i at der først er taget et ansvar, og at alle spilleregler der gælder er overholdt.

Vandbærerens udviklingsvej går igennem at eksperimentere med, og nedbryde gamle systemer, og finde ud af en nye og mere rationelle og effektive måder at gøre tingene på, på en ansvarlig måde.

Vandbærerens motto er: – ”Jeg er livets vand, som udgydes for tørstende mennesker”

Esoterisk handler Vandbærerens tegn om at indse at du selv er det lys der er brug for. At indse at vi er her for at for at sætte lys på alle de ukærlige tilstande der findes her på jorden , og igennem tilgivelse at opløse dem.

Vi har alle Vandbærerens tegn et sted i vores fødsels-horoskop. De, som har Solen der, har Vandbærerens tegn som grundenergi.